Serial killers

 

Jeg har - som bekendt - altid haft en svaghed for levende billeder, så da TV kom frem i min barndom, anså jeg det for noget af et mirakel. Det eneste problem - ud over at skærmen var på størrelse med en moderne computer-skærm og krævede to timers justering for at give andet end vandrette streger - var, at det kun sendte et par timer onsdag aften, og da var filmene (som regel fra filmens barndom) delt over i to med en pause imellem, idet man anså det for skadeligt at benytte en såkaldt fjernsynsmodtager mere end tre kvarter ad gangen, det var noget med epilepsi og fosterskader.

Så kom imidlertid tv-serierne, og skønt jeg naturligvis hovedsagelig ser film på tv (gerne dem, de sender klokken fire om natten) må jeg da indrømme, at de ofte giver mig en fornøjelig halv eller hel time. Tit er komedieserierne de mest vellykkede, hvor man meget hurtigt vil få sine favoritter.

Nogle af dem kan være næsten intelligente, selv om disse overflødighedshorn af one-liners altid får mig til at tænke på, om folk i Guds eget land virkelig taler sådan - eventuelt fordi de ser for mange serier. Jeg holder nok mest af dem, der snigmyrder den mother and apple-pie (nu om stunder you-guys og bear-hugs) som andre med yderst lidt selvironi serverer.

Alt i alt giver de et fortrinligt billede af den amerikanske seksualforladte kultur, hvor alle følelser tørres af på børnene, som meget sjældent kommer alvorligt til skade. Derimod er den gamle spændingsserie nok død eller døende - jævnfør den engang lovende X-Files, der nu nærmest er en parodi på sig selv, hvor verbos bathos skal gøre det ud for intrige, og den gennemgående handling i lighed med de gamle serials har rodet sig ud i så mange selvmodsigelser, at enhver videreudvikling må blive sludder.

Så er der de endeløse familiesagaer, som vist kun ses af husmødre. Endelig er der the preachy kind, som tit ikke er de værste.

Igen er det interessant at se ikke mindst skiftet i holdninger fra halvfjerdsernes tårepersere om ambulanceførere til halvfemsernes mere desillusionerede gospel according to Bush. Det er karakteristisk, at de etiske dilemmaer altid opstår for folk inden for retsvæsnet, at den almindelige borger skulle være i stand til at fælde moralske domme af nogen betydning, anses åbenbart for udelukket.

Endelig kan man more sig med at sammenligne dem med "Matador" og "Rejseholdet", hvis man er villig til at sluge den konklusion, at Danmark er verdens Ebberødgård. Jeg er ret sikker på, at en film lavet på et fritidshjem i Uruguay ville give Von Trier a run for his money. For a trip down memory lane præsenterer vi 10 klassiske TV-temaer (syrligt kommenteret af tre af mediets honoratiores) og det er naturligvis igen tilladt at gætte på forummets legeplads ...