What will they think of next?

 

Vor verden er i rivende udvikling. Aldrig så snart har man gjort en opfindelse, før den næsten er forældet. Den sidste dille er naturligvis TELEFONEN. Den skal efter sigende være en videreudvikling af den primitive mobil, hvor det var meget vanskeligt at høre, hvad der blev sagt i den anden ende, hvorfor man for det meste var henvist til at sende korte skriftlige beskeder, som det tog en evig tid at indtaste.

Med det nye tekniske gennembrud inden for kommunikationen er den da også nærmest blevet reduceret til et stykke legetøj med tegninger, ringetoner, osv. Det forventes også, at telefonien med tiden vil erstatte den gamle e-mail. Det vil da være slut med at sende den slags flaskeposter ud i æteren uden at ane, om de nogen sinde bliver læst. Tænk på, hvilke formuer der går tabt hvert år på grund af meddelelser, som afsenderen går ud fra, er blevet modtaget.

Med telefonen kan man straks få svar, og en aftale eller mundtlig kontrakt kan afsluttes i løbet af sekunder, hvor det efter det gamle system tog uger. Sammen med en anden ny opfindelse regner man med, at telefonen vil gøre de mange PC'er, der står og samler støv hos folk, ganske forældede. Med det nye system vil information ikke længere tage form af et uhyre upålideligt spøgelse på en skærm, men blive nedfældet på papir bundet sammen på en måde, der gør det muligt lynhurtigt at skifte side, idet man springer så mange sider over, som man har behov for (den såkaldte "bladre-funktion"). I modsætning til de brydsomme laptops kan disse tingester uden vanskelighed transporteres, de bruger ikke batterier og er praktisk talt uopslidelige.

Næste skridt er det såkaldte "papir-kontor", som menes at komme til at revolutionere regnskabsføringen. Forestil Dem aldrig mere at modtage syv rykkere fra en maskine med en IK på ½! Fra nu af vil det fremgå af et stykke papir i en mappe, at regningen er betalt, og så er den potte ude. Det vil heller ikke længere tage en time at aflevere en biblioteksbog.

Eneste malurt i bægeret er visse psykologers bekymringer med hensyn til, om vi vil være i stand til at bestyre al den ekstra tid, disse nye tekniske fremskridt vil frigøre. Hvad f. eks. med de to timer om dagen, vi bruger på at lytte til Vivaldi for at få lov til at prøve at overbevise købmanden om, at vi hverken har bestilt eller modtaget 354 kilo avocadoer? Det spørgsmål, der stilles, er, om vi ikke i virkeligheden har brug for denne forældede teknik til at spilde vores tid. Men måske vil de opfindsomme teknikere også med tiden løse dette problem med deres smarte indbundne papirbundter.