Før tegneserien gik i barndom

 

I min barndom var det den etablerede holdning, at tegneserier var "Opdragelse til terror", som titlen på en samtidig pædagogisk traktat udtrykte det. Det må betegnes som i enhver forstand afslørende, at det ikke var bekymringen for, at børnene skulle læse tegneserier i stedet for bøger, der var udslaggivende - i dag har man da også tilfreds accepteret, at børn ikke kan læse overhovedet.

Af samme grund græder man nok også tørre tårer over denne kunstarts død engang i halvfjerdserne, hvor velfortalte og professionelt tegnede serier blev afløst af masseproduceret bras, først i USA - de lamhjernede Marvel Comics - siden i Belgien. Kun som humoristisk serie (den oprindelige betydning af comic strip) kan mediet siges at have overlevet i mere eller mindre begavede radise-kloner.

Selv finder jeg det ærgerligt, på samme måde som jeg ville begræde en hvilken som helst anden kunstforms endeligt. Som sådan var det aldrig tegneseriens mission at erstatte bog eller film, men snarere at forene forcer (og naturligvis uundgåeligt svagheder) ved begge i et nyt medium. Den mulighed synes nu at være gået tabt, så at ethvert forsøg i den retning nødvendigvis vil være tongue-in-cheek.

Jeg vil så i stedet glæde mig over at have erhvervet Skipper Skræk 1951-1974 komplet, et kompendium over avisserierne i the golden age, inden de kedelige comic books og de abysmale albums. Hermed et par smagsprøver fra dengang, tegneserierne kunne fortælle en historie - og måske et lille oplæg til en diskussion om dette vigtige emne på FORUM?