Lawman

 

Det går ufatteligt godt - jamen det gør det da. Hvem skulle have troet for bare et par år siden, at Pia Kjærsgård som en moderne Thyra Danebod ville få chancen til at opføre et nyt Danevirke imod "det ugræs, der føg over hegnet"?

Men på en måde burde vi vel have forudset det - der var grænser for, hvor længe Danmarks befolkning lod sig trække ved næsen af de politikere, hvis landsskadelige virksomhed havde bragt Danmark til randen. Nu går det endelig den rigtige vej, men - samtidig må vi også indse, at der er lang vej endnu.

Og her er Lawman parat til at gøre sin del. Lawman, ja - jeg husker, da jeg først fik ideen - det var mørke tider.

Den kom til mig, nærmest som da Batman får øje på flagermusen, eller måske snarere den scene i D. W. Griffiths mesterværk "En nations fødsel", hvor frihedskæmperne ser negerdrenge blive skræmt af et hvidt lagen og får ideen til Ku Klux Klan! Hvad Danmark behøvede, var ikke endnu en superhelt, men en ganske almindelig mand, der havde fået nok - som vi alle havde.

Sådan blev Lawman til. Heldigvis var jeg ikke den eneste, der så, hvad vej det gik - tegneren Jørgen Bitsch kom mig til assistance, og sammen skabte vi den figur, som - håber vi - snart skal inspirere nationen! Om en uge løfter vi sløret ...