I am, and have always been ...

 

Jeg har modtaget en henvendelse fra en "nationalanarkist", som dog bad mig om ikke at bringe hans brev i brevkassen - af sikkerhedsgrunde. Han er sikkert en mægtig flink fyr, men det fik mig alligevel til at tænke.

På en måde forstår jeg godt, hvis man er morderlig træt af venstrefløjen - den er både konservativ og frelst. Uheldigvis er der altså ikke rigtig noget alternativ.

Som bekendt var det det eneste virkelige stridsspørgsmål i Faklen, og jeg har ikke kunnet lade være med at smile lidt ad Rune E. Larsens nylige proklamation af, at han ikke er socialist. Det er sådan en uafhængighedserklæring, og det må have gjort godt!

Desværre er det min erfaring, at sådanne grupper, hvad enten de kalder sig humanister eller syvende dags vikinger, i det øjeblik de vender venstrefløjen ryggen - med dens træge fagbevægelse og akademiske marxisme - uvægerligt ender i en form for fascisme. Ofte konstaterer jeg til min ærgrelse, at jeg i kraft af min kompromisløse kritik af den progressive borgerlighed er uhyre populær i denne type kredse - i halvfjerdserne var Per Stig Møller en af mine velyndere - det er han næppe mere. Så inden nogen kommer alt for godt i gang med at kanonisere mig på falske forudsætninger, synes jeg lige, jeg (endnu en gang) vil gøre opmærksom på, at jeg såmænd bare er en gammel, forbenet socialist ...