Halleluja jeg er en bums

 

Her til morgen fik min kone en opringning fra en venlig herre, som følte sig i gæld til Forfatterskabet og følgelig gerne ville have mit kontonummer, så han kunne indbetale et beløb. Han fik naturligvis at vide, at det ikke rigtig kunne lade sig gøre, men det må da siges at være den rette ånd.

Hvor ofte hører man ikke fra begejstrede fans, at de desværre ikke har råd til at købe bogen, men må låne den på biblioteket. De ved naturligvis, at de derved slår deres påståede yndlingsforfatter ihjel, men åbenbart har de ikke noget valg - for det kan vel ikke være, fordi de ikke synes, bogen er pengene værd. Åbenbart er der tale om trappistmunke, der aldrig går på værtshus eller i biografen, men lever af kattemad, og det er naturligvis al ære værd.

Her er man altså i den modsatte situation, man synes, man skylder forfatteren mere end de 650 kroner. Og så er der naturligvis altid den mulighed at købe et ekstra eksemplar og forære til en ven.

Derved opnår man også at støtte forfatterskabet i stedet for forfatteren. Forfatteren kan jo altid skovle sne. Der kommer bare ikke flere bøger.

Fordelen ved det sidste er endvidere, at det ikke behøver at koste noget. Et læserbrev i en avis kan gøre det. Bare, så man ikke en dag står der og tænker: Gud ved, hvor Neutzsky-Wulff egentlig blev af ...