But seriously folks

 

"Enough is enough" har i de seneste dage været den mildest talt smalle koalitions valgsprog, og efter at vi har set Bagdad i flammer på CNN, må vi også gøre det til vores. Enough is enough.

Bombning af civile mål er og forbliver en krigsforbrydelse. Dette vil næppe afficere USA, som klart har demonstreret sin totale despekt for såvel Folkeretten som FN, men for de partier i Folketinget, som valgte at gøre fælles sag med en stat, der har sat sig så fuldstændig uden for verdenssamfundet, må det nødvendigvis få konsekvenser.

Hvis denne regering har nogen som helst anstændighed, går den af nu. I modsat fald kan jeg kun opfordre befolkningen til at vise disse politikere den dybeste afsky.

Erwin Neutzsky-Wulff