Vinstrup skov

 

Da vi købte huset i Vinstrup, fulgte der 2.500 kvadratmeter have med, which was nice, fordi det betød flere solbær, ribs, stikkelsbær, blommer, æbler, pærer, etc. end nogen kunne spise (selv undertegnede). Men det var stadig en HAVE.

Nu er der gået fire år, og naturen er gået sin gang. Resultatet er, at haven bliver mere skovagtig for hver sommer.

Hvor der før var en kommunal græsplæne, vokser der nu mos og bregner. Også nælderne er på march, med det resultat, at det stort set kun er mig, der kommer der.

Så vidt kan man nå ved blot fire års strengt ikke-havearbejde ifølge princippet absolut nonintervention. En gammel pagt er genoprettet, og alle havens beboere (mig inklusive) tolererer hinanden. Denne uhæmmede frugtbarhed har naturligvis også resulteret i, at mængden af frugt er fordoblet.

Imens DYRKER vores nabo ribs på sin svitsede fodboldbane. Han vil ikke engang dele med himlens fugle, så han har sat net op om buskene, der giver cirka tre bær pr. stk.

For fire år siden var der en idiot, der betroede os, at hvis vi ikke lugede, ville ukrudtet kvæle buskene – sandsynligvis har han i mellemtiden kvalt sig selv. ”Ukrudt”, forstås, er planter, der ikke sætter frugt. Ret mange mennesker synes at falde i denne kategori …