Ousia

 

I overmorgen starter en ny tegneserie på enw.dk. Den er skrevet af undertegnede og tegnet af Kim Larsen (en anden Kim Larsen).

Der skulle gerne komme en ny side hver søndag, men det er naturligvis op til tegneren – det er jo et tilbagevendende problem for halvprofessionelle kunstnere at få tid til at lave det, de gerne vil, uden hverken at skulle rense lokummer eller ende som medie-luder. I modsætning til LAWMAN er der tale om en ”rigtig” historie, der er en slags SF.

Jeg er meget glad for Kims tegninger, der demonstrerer en betydelig, selvstændig visuel fantasi – og tegneserier bliver nu engang bedst, når forfatteren ikke også skal tilrettelægge siden grafisk og beskrive billederne i alle detaljer for tegneren. Jeg vedføjer som en lille forsmag nogle eksempler på Kim Larsens kunst.

God Fornøjelse

Erwin Neutzsky-Wulff