Åbent brev til Ousias tegner

 

Kære Kim!

Ud fra den klare erkendelse, at det muligvis er mig, der er debil eller psykopatisk, må jeg tilstå, at jeg simpelt hen ikke er med. Det foresvæver mig, at

1. Du i sin tid henvendte dig til mig og anmodede om et samarbejde (det var den vej, ikke?)

2. Jeg (uden den store forsinkelse) sendte dig et manus.

3. Du var uhyre entusiastisk.

4. Der ikke derefter skete så meget.

5. Du efter en del måneder pludselig blev "inspireret" og tegnede to sider på et par dage.

6. Dette (muligvis fejlagtigt) led me to believe, at du faktisk ville kunne færdiggøre et album på nogle måneder, som jeg optimistisk lovede at afsætte.

7. At dette for dig ville betyde begyndelsen på en karriere som TEGNER i stedet for børnehavemedhjælpsassistent eller lokumsrenser.

8. At denne turn of events kunne tænkes at friste dig.

9. At hverken tryglen eller godmodigt drilleri siden har formået dig til at producere blot en enkelt side.

10. At du i grunden finder det under din værdighed at bruge to minutter af din kostbare tid på at informere mig og læserne om dine planer.

Ud fra disse præmisser er for mig at se flere konklusioner mulige (du må tilgive den formelt logiske struktur, men jeg prøver at danne mig et begreb om den utvivlsomme fornuft bag dine handlinger med meget få informationer til min rådighed):

A. Hvad jeg i mit afsind har opfattet som en venlig håndsrækning fra en temmelig etableret kunstner til en temmelig uetableret, er i virkeligheden en så blodig uret og topmålt uforskammethed fra min side, at den kun fortjener et hånligt skuldertræk.

B. Du kan ikke undvære din arbejdsformidler og håber på et mere permanent forhold.

C. Du er superpatriot og ønsker at være den første i regeringens planlagte Arbejdslejr Tusindfryd.

D. Du synes, der er gode tegneserier nok i verden.

E. Du er død.

Som du forstår, ville jeg sætte pris på en eller anden form for livstegn, i tilfældet E. fra dine nærmeste …

Mange Hilsener

ERWIN