Unsolicited material

 

For at ikke flere skal spilde et eksemplar af deres digtsamlinger (udgørende ti procent af oplaget) på mig, burde jeg måske præcisere, at jeg kun er interesseret i følgende typer henvendelser:

1. Jeg har filmatiseret et af dine værker og tjent en million - vedlagt en check på halvdelen.

2. Jeg har sat musik til et af dine værker og tjent en million - vedlagt en check på halvdelen.

3. Jeg har tegnet en tegneserie over et af dine værker og tjent en million - vedlagt en check på halvdelen.

4. Jeg har lavet et computerspil bygget på et af dine værker og tjent en million - vedlagt en check på halvdelen.

5. Jeg har tjent en million - jeg syntes, du skulle have halvdelen.

Jeg er IKKE interesseret i

1. Følsom knækprosa - jeg er ikke masochist.

2. Verdensgådens løsning fra Rigshospitalets afd. O.

3. Henvendelser af nogen art fra Satan i Holte.

4. Morsomme breve fra ekstremt umorsomme personer.

5. At støtte Hvalens Vel, Døves Pinse, Pinsebevægelsen, Bevægelseshæmmede Døve Hvaler, eller nogen anden kombination heraf (jeg vil dog være åben over for den eventuelle oprettelse af en fond til betaling af min husleje).

Men bliv endelig ved med at købe mine bøger!