Julens premierer

 

I min barndom var anden juledag noget særligt, især på grund af de mange filmpremierer. De danske handlede tit om en ung godsejer med en belånt gård, som det dog i sidste ende lykkedes ham at redde, ikke mindst takket være "folkene på gurden". Disse subhumane gårdskarle og landsbyidioter var gerne så pudsige og (i al deres primitivitet) hjertevarme som negrene i GONE WITH THE WIND, og Poul Reichardt behandlede dem med den kærlige overbærenhed, man viser et fireårs barn.

I løbet af det forløbne halve århundrede er gurden åbenbart alligevel kommet på tvangsauktion, og de menneskelige bondegårdsdyr relokeret til fabrikkens abattoir. Nu er de ikke længere begrænset til at hjælpe den unge slotsfrue med at få sin forarmede greve med deres gavtyvestreger, idet mange moderne film direkte postulerer et selvstændigt seksualliv hos disse væsner. Romantik er med andre ord blevet erstattet af realisme, og dialog som den følgende er ikke længere så almindelig (den bliver som regel heller ikke sunget):

HAN

Du er min hjertenskær,
det er nemlig lige hvad du er!
Du er dejlig som et kirsebær,
min søde skat!

HUN

Er jeg din hjertenskær?

HAN

Det kan du nemlig lige tro, du er.

(Han prøver skælmsk at kysse hende på kinden.)

HUN

Hør, det lyder som en frierfærd,
men husk nu lige, at:
Kærlighed er dejlig,
men aldrig helt belejlig.

HAN

Vi har jo dog hinanden!

HUN

Javist, javist -

BEGGE

Du er min hjertenskær, osv. osv.

I dag ville et tilsvarende optrin nok snarere lyde noget hen efter:

HAN Skal vi bolle?

HUN Sgu da ikke med sådan et møgsvin som dig.

HAN Jeg smadrer dig, din lede fisse!

(Han giver hende et blåt øje og slår to tænder ud. Ole og Mie kommer ind.)

HAN Hvad fanden glor I på? Jeg smadrer jer!

HUN (tager en kniv) Du rører altså ikke børnene! Så slår jeg dig ihjel.

HAN Fuck off, din lesbiske so, osv. osv.

Jeg kan naturligvis godt se fascinationen ved denne type indblik i den danske folkesjæl. For mit eget vedkommende må jeg dog sige, at de har mistet nyhedens interesse. Jeg bor ved siden af en svinestald …