Bonden går i marken

 

Bonden går i marken,
det blæser koldt fra nord,
han pirker i den frosne jord
og står med rynket bryn.

Noah gik i arken,
da Gud blev grå og stor
- hen over firmamentet for
det første klare lyn.

Svampet hænger barken,
og tavst er fugles kor.
Det er så koldt, hvor ormen bor,
og engen er et syn.

Vædderen og fåret
har ikke dannet par,
og bonden selv får intet svar.
Så vender han sig bort.

Langt og godt var året,
og stor er bondens høst.
Nu varmer den hans ømme bryst,
hvor dagen bliver kort.

Se, han har sig skåret
en gren af Livets Træ!
Men fuglene ved intet læ,
når solen bliver sort.