Apropos

 

Man har i den sidste tid på Forum kunnet læse om forskellige personers skiftende held med at skrive og få offentliggjort læserbreve i aviserne. Vi har også set eksempler på disse, som i det store og hele har været opmuntrende.

"Jeg er et ganske almindeligt menneske" er en ganske taktisk approach (også kaldet Hjadstrup-metoden). Som spredt fægtning i diverse dagblade er disse læserbreve (modsat "indlæg", som ikke lægger skjul på at være skrevet af folk med en vis baggrund) imidlertid ikke meget værd og resulterer - som man har erfaret - i det højeste i et privat brev fra en bistandsmodtager i Ishøj.

Et "blad" er derfor en nærliggende ide, og omdelingen i togene, hvor folk som regel er desperate efter læsestof, nærmest genial. Et råd eller to: Det er naturligvis gratis, og da man ofte vil lade det ligge til den næste passager, og de blade, der tages med, ender på forskellige stationer, kan spredningen af selv 500 eksemplarer blive betydelig - få vil ikke på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med det.

På grund af oprydningen i togene vil det dog være bedre at plante hundrede om dagen end syv hundrede en gang om ugen. Vær så diskrete som nødvendigt, og gør det vanskeligt for togpersonalet at kyle det hele ud i en bunke.

Kan man få passagerne til at modtage det, er det naturligvis endnu bedre, DSB vil næppe være interesseret i at flå det ud af hænderne på de rejsende. Bliver der ballade eller forbud, har I fået den bedst tænkelige reklame - når bare pressen ved det.

I må tænke på, at INGEN laver den slags mere. Det er et fuldstændig åbent marked!

Det gør ikke spor, at det ser hjemmelavet ud - det er der også en vis troværdighed i - men en simpel ophobning af refuserede læserbreve er for kedelig. Man er nødt til at svinge sig op til "medarbejdere" - folk føler sig sjældent provokeret af, at man bryster sig af at være noget, man IKKE er - og have en redaktør, der kan skrive en leder til hvert nummer (og som i parentes bemærket bør være ganske ukendt).

Ganske tilsvarende bør læserbrevene hedde "artikler". De bør være varierede (og først og sidst være skrevet at så mange forskellige personer som muligt) og altså handle om alt fra bistandsklienter til indvandrere til krigsofre i Irak - det kommer vel lidt af sig selv, at de vil tage den svages og oppositionens parti.

De må gerne være skarpe og provokere, og der bør være en (eventuel e-mail)adresse, som folk kan skrive til med "ros og (navnlig) ris", så der kan føres en debat i bladet. Endelig bør der efterhånden indsniges indlæg af folk, der virkelig kan skrive - eventuelt under pseudonym - som er det eneste, der i sidste ende skræmmer magthaverne.

Seksten sider er nok minimum, hvis der også skal være illustrationer (og det skal der, lige meget hvor dårligt de er reproduceret) og enkelte længere indlæg. Ydermere vil pendlere blive trætte af altid at finde det samme nummer, så en udgivelsestakt på en uge er mere realistisk.

Hvis ikke i det mindste en halv snes mere eller mindre arbejdsløse personer er villige til et bidrage med en halvtredser om ugen til dette, samt det nødvendige benarbejde, kan I lige så godt opgive på forhånd. Husk i øvrigt pressemeddelelse og eksemplar til alle de store dagblade.

Pressemeddelelsen er det afgørende, fordi der altid er en historie i et sådant initiativ. Og lad så være med at droppe det efter to-tre numre på grund af uenighed eller ren og skær dovenskab, eller eventuelt lave noget juks og således ødelægge det for andre, fordi det så ikke længere er nogen ny ide.

I øvrigt held og lykke! Det er utroligt, hvad man kan opnå med en lille smule entusiasme og arbejde, og det er UFATTELIGT, hvor umuligt noget sådant åbenbart er at mønstre!