Bathos i fremtiden II

 

Med de første ti numre bør BATHOS have trådt sine barnesko, og nummer elleve skulle dermed være prototypen på de næstfølgende. Formålet med bladet – som på ingen måde oprindelig forudskikket af redaktøren – vil herefter være defineret stort set som angivet i en artikel om dette emne i nummer 9.

DET OVERNATURLIGE er en grundbog – den beskæftiger sig med religiøse grundfænomener. Den kan derfor ikke med sine omtrent 1.100 manussider gøre krav på at være på nogen måde udtømmende.

Det bliver så dette mildest talt beskedne tidsskrifts utaknemmelige opgave at udfylde hullerne, dels efter redaktørens skøn og interesse, dels på bestilling gennem brevkassen ( enw@enw.dk ). Den pietetsfulde samler af bladet vil da f. eks. vide, at han skal søge (og vel at mærke kun kan søge) en gennemgang af mysterierne omkring den babyloniske nytårsfest eller en analyse af den rituelle praksis bag ”Alkestis” i nummer 11, og så fremdeles – det skulle altså gene med tiden blive en slags bibliotek (og med en årlig tilføjelse på godt og vel 800 sider et ikke helt ringe sådant).

Hertil kommer så, at de mere entusiastiske læsere ikke længere behøver at bekymre sig om at gå glip af noget fra Mesterens hånd (højre eller venstre) – med bøgerne og BATHOS er han dækket ind. Det lyder jo alvorligt, og er også ment sådan.

Det ville dog hverken være BATHOS eller Neutzsky-Wulff, hvis det ikke excellerede i dårlig smag, sådan at forstå, at det vil forblive den diametrale modsætning til den type tidsskrifter, som anstændige mennesker læser. Mytologi ja, men gipsstøv nej.

Subversion ja, men kommunalpolitik nej. Vi har med andre ord for længst forladt skolestuen og begivet os ud i naturen (naturligvis den menneskelige – der er ikke andre) som den udfolder sig i pornografien og de ”dårlige” film.

Det kan naturligvis ikke undgås, at vi i vore bestræbelser på at være frække i stedet sætter nye begrænsende standarder – på et tidspunkt vil man slet ikke kunne sælge et tidsskrift, som ikke er fuldt af nøgne damer og ”trykt”, så man kun med nogen anstrengelse kan se, hvad der står – men det får være. Indtil videre er vi i det mindste morderlig revolutionære og intellektuelle og ikke på nogen måde frelste eller sekteriske.

Det ville således være fjernt fra os at krukke med at fremhæve specielt imbecile film eller anlægge en hult uhøjtidelig tone! Der er derfor slet ingen grund til at bryde med den Neutzsky-Wulffske tradition det første halve århundrede – og det er da en lettelse.