Afslapningsøvelse

 

I modsætning til de fleste sekter har vi ikke hidtil rådet over noget afslapningsprogram. Som enw-læser kan man hverken tillade sig at chante aum eller spille statue i byens parker.

Det har vi nu imidlertid rådet bod på. Denne meditationsøvelse, der især henvender sig til læsere af undertegnede, vil være at finde under overskriften AFSLAPNINGSØVELSE – DET ER DOG VIGTIGT AT LÆSE DENNE BRUGSANVISNING FØRST.

1. Betragt billedet!

2. Begynd at læse teksten for dig selv!

3. Hvis du bliver svimmel, eller din samlever synes, du ser underlig ud, skal du ikke tage dig af det, hvad ved hun?

4. Ganske langsomt vil du opdage, at du har fået et mantra på to ord, der begge begynder med bogstavet B, samt en uimodståelig impuls. Det er i denne forbindelse uhyre vigtigt, at du ikke fortrænger den, men straks reagerer på den.

5. Du skal gennemgå denne øvelse mindst 25 gange om dagen, hvis den skal virke. Du vil da opdage, at dit liv er blevet meget enklere og lykkeligere.

Har du læst brugsanvisningen omhyggeligt? Klik på AFSLAPNINGSØVELSE!

Afslapningsøvelse