F(a)talisme

 

Ny britisk undersøgelse viser, at børn helt ned til ni år har problematiske kemikalier i blodet. Eksperter er stærkt bekymrede.

Blandt de mest problematiske kemikalier i undersøgelsen er blødgørende ftalater, der findes i legetøj, kosmetik, madindpakning, vinylgulve og meget andet. De mistænkes for at være hormonforstyrrende og skyld i dårlig sædkvalitet hos drenge og tidlig pubertet hos piger. (Politiken 13/10)

Der var engang, hvor drengene var nogle små krabater,
og alle niårs knøsene
var gale efter tøsene.
Men nu får de ftalater.

Nu bliver alle mændene hos deres ømme Mater,
til de er femogtyve. Ja,
de flytter aldrig hjemmefra,
hvis blot de får ftalater.

Engang gik alle unge mænd med skilte og plakater,
de skabte sig og råbte op
– men nu kan alle få et job,
fordi de får ftalater.

Det er et gammelt retsprincip, at ”maritus est pater”.
Nu kan man være sikker på,
at manden ingen børn kan få,
fordi han får ftalater.

Men med en donor lykkes det – det koster blot stakater.
Til gengæld er det så en trøst,
at han kan give barnet bryst,
når blot han får ftalater.

Således bliver parforhold til små matriarkater,
hvor far i hjemmet holder stand,
mens konen render med en mand,
der ikke fik ftalater.

Dog nu et forbud mod det skidt man taler om at kræve.
Jeg smiler ad den døde flok,
for pigerne er søde nok.
Ftalater længe leve!

(BEMÆRK: Dette indlæg var ikke sjovt nok til BATHOS!)