Det ny velfærdssamfund

 

Danskerne kan først se frem til skattelettelser, når der er gennemført reformer, så der bruges færre penge på velfærdssamfundet.

Det fastslår skatteminister Kristian Jensen (V), efter at regeringen netop har bebudet nye skattelettelser til danskerne i det nye regeringsgrundlag:

”Jeg har lovet mig selv, at jeg hver dag vil gøre, hvad jeg kan for at sætte skatten ned. Men en stor del af produktionen beslaglægges til den offentlige sektor, og så lang tid der skal bruges så mange penge på velfærdssamfundet, kan skatten ikke sættes ned. Det kræver reformer først, så presset på de offentlige kasser bliver mindre, før skatten kan sættes ned,” siger Kristian Jensen.

Fattigdommen skal bekæmpes,
men de riges vilkår lempes.
Hvordan skal nu det gå til?
Danmark er for dem, der vil!
Giver du en fattig penge,
vil det ikke vare længe,
førend ikke en, men to
kræver mad, et sted at bo,
tøj og sygehjælp med mere
– og der bliver stadig flere!
Dog det siger sund fornuft,
de ej leve kan af luft,
og når først de er kreperet,
fattigdommen er kureret.
Velfærd lettest er at nå,
når man sigter på de få.

BATHOS LEVERER EN ENSIDIG VURDERING AF DE VIGTIGSTE BEGIVENHEDER!