Historien om den lille Mads

 

Frit efter ”Den Store Bastian”

En undersøgelse viser, at hverdagen i de danske familier er så presset, at børnene får stress og bliver fysisk syge.

Den lille Mads var tryg og glad,
thi på sin moders skød han sad.
En dag hun gider ikke mere,
sig selv hun vil realisere
som sekretær fra ni til fem.
Dog klokken seks hun kommer hjem.

Men far, som er en stresset mand,
må slappe af, som bedst han kan,
så han går ud med drengene
og bliver ofte hængende.
Mor keder sig og får det skidt
– et aftenkursus hjælper lidt.

Når ferien så stunder til,
til sydens sol man gerne vil,
ned og få luft i lungerne,
og gerne uden ungerne.
Det er så godt at slappe af
og rigtig komme hjemmefra!

Familien man splitter ad,
men det er fint: Mads er så glad
for skole og for fritidshjem
som vajsenbarn og fattiglem,
går til karate, broderi
og badminton fra tre til ti.

Det første år kom dog til jul
forældrene af deres skjul
tre dage frem. Det andet år
hans far og mor det indfald får,
når børnene har julefri,
at sende Mads på koloni.

Det tredje år blev Mads lidt tavs
og sagde ikke ”Hej!” og ”Davs!”
– hans hud var bleg, hans lokker grå
som jern – måske han tænkte på,
dengang han sad på moders skød.
Det fjerde år vor Mads var død.