Det digitale kameras velsignelser

 

Som enhver ved, går den teknologiske udvikling stadig hurtigere se bare på telekommunikationen! I min barndom havde man telefoner med tragt og hørerør.

Nu har man imidlertid mobiler, der har fået deres navn efter den hast, hvormed man efter med høj stemme at have forkyndt SKIFTER! skal have det PRAKTISK MINIATURISEREDE vidunder fra munden op til øret. Man skal så, når det atter bliver ens tur til at tale, huske at have en vatpind ved hånden, så man kan grave tingesten ud af øregangen.

Naturligvis er der ikke nogen, der mestrer denne akrobatik, hvorfor man i stedet sender en SMS, hvilket blot forudsætter, at man finder et barn, der kan skrive, og hvis fingre samtidig er små nok til at betjene tastaturet. På denne måde vil man være i stand til at gennemføre en gennemsnitlig samtale på lidt mindre end et år.

Jeg har dog ladet mig fortælle, at denne teknik allerede er forældet, og at der til næste år vil komme en endnu mere PRAKTISK MINIATURISERET model på markedet, hvor alle funktioner klares nemt og enkelt med en eneste tast alt, hvad man behøver, er at kende morsekoden. Når nu teknikken på alle andre områder er i rivende udvikling tilbage, ville det da være underligt, hvis ikke også dette var tilfældet med fotograferingen.

Nu er jeg ikke selv nogen videre dreven fotograf, men roser mig dog af en vis fornemmelse for komposition, og hvornår der skal trykkes på udløseren, hvilket tilsammen må formodes at udgøre de håndværksmæssige forudsætninger for DEN FOTOGRAFISKE KUNST. Jeg har et udmærket POLAROIDKAMERA, som jeg dog har måttet renoncere på at benytte, eftersom en fotografisk FILM er blevet en sådan antikvarisk kuriositet, at den næppe er til at betale.

Jeg lod mig derfor overtale til at benytte et MODERNE DIGITALKAMERA, idet det med noget besvær og en kraftig lup lykkedes mig at identificere søger, udløser, med videre imellem de mange små knapper, der aktiverede lommeregneren, æggekogeren og blodtryksmåleren. Glad i hu begav jeg mig på opdagelse i naturen, som jeg har for vane, og var endda usædvanligt heldig med hensyn til at finde spændende og egnede motiver, som det i øvrigt vil fremgå af nedenstående.

Læseren skal dog være opmærksom på et lille problem, ja, jeg vil i grunden slet ikke kalde det et problem, endsige en svaghed ved apparatet, blot en skal vi sige: PEKULIARITET. Sagen er i al sin enkelthed den, at der, fra man har fundet sit motiv og trykket af i netop den rette brøkdel af et sekund, går en mindre periode, inden motivet snubler i kassen.

I min barndom var svagheden ved de billige kameraer, at de havde en forholdsvis lang EKSPONERINGSTID, en hundrededel, eller måske endda en halvtredsindstyvendedel sekund. Nu er det, jeg morer mig med at forestille mig, hvordan en fotoentusiast fra midten af det forrige århundrede ville have reageret, hvis ekspedienten i den lokale FOTOFIX eller FOTOFLEX havde forsøgt at sælge ham et kamera med en forsinkelse på mere end et sekund.

Jeg har dog ladet mig fortælle, at kameraer omkring 1880 var på dette niveau, men det er trods alt før min tid. Men tilbage til frugterne af min fotosafari.

Jeg vil da bede læseren betragte FIGUR 1. Som den, der tidligere har frekventeret denne side, vil vide, har jeg en svaghed for de mange katte, der hver dag indtager deres frokost på CAFE DEN GAMLE SKOLE. Her ser vi et særlig smukt eksemplar eller ville have, hvis kameraet havde været blot en smule hurtigere. Men læg så mærke til, hvor skarpt det er man kan se hvert eneste græsstrå!

FIGUR 2 vil de fleste dog nok finde ulige mere spændende. Dette mystiske objekt svævede længe over vores hus dog desværre ikke tilstrækkelig længe. Nå ja, fotografier af flyvende tallerkener er der jo en del af.

Men tag så FIGUR 3! Denne besynderlige rytter, iført slængkappe og trekantet hat, fangede kameraet fangede kameraet næsten i fuldt firspring ned ad TINGHØJVEJ, idet han med høj stemme råbte THE BRITISH ARE COMING!

FIGUR 4 forestiller Helena desværre ringede telefonen, og jeg havde i øvrigt glemt nakkestøtten.

FIGUR 5 kan jeg dog ikke selv tage æren af. Det er i øvrigt taget sidste sommer og forestiller et af træerne på vores grund svulmende af gnistrende grønt løv. Nå ja, det er jo den risiko, man løber med et digitalkamera, at årstiderne når at skifte.

Som jeg begyndte med at sige, er den tekniske udvikling rivende og umulig at stoppe. For nylig så jeg, at Magasin sælger spisebestik i flint.