Pæne folk

 

Pæne folk

Pæne folk
er jordens salt, det må man sande.
Pæne folk,
som i hver storm kan træde vande
og hinanden fremme.
Altid massens stemme.
Altid magtens tolk.
Pæne folk.

Pæne folk
behøver ingen store evner.
Pæne folk
er stolte, så de næsten revner,
af at være pæne,
lærer at betjene
jalousiens dolk.
Pæne folk.

Pæne folk,
som siger det, som andre siger.
Pæne folk,
som lever af hinandens smiger.
Alting kan du vinde,
thi på magtens tinde
finder du en ven,
bare du er pæn!

Pæne folk
har nok i blot at være pæne.
Pæne folk
er bange for at stå alene.
Men hvis du dem krænker,
angrende du tænker,
om du blot igen
kunne blive pæn.

Pæne folk
har ikke andet end hinanden.
Pæne folk
er som det blanke ral på stranden,
bølgen overskyller.
Folk, som bare fylder,
går i luntetrav
mod en glemselsgrav.