Godaw do

 

Godaw do

Med Bo Bjørnvigs infantile udgave af At Tænke Sig på avisens bagside iblandet lidt antisemitisk humor hen efter Jyllandsposten må ”historien” om undertegnede og Rune vist siges at være landet på det skolebladsniveau, hvor den naturligvis hele tiden har hørt til. Beskyldningerne om ”satanisme” uden det ringeste forsøg på blot at antyde, hvad man mener med denne mærkat, kan således trygt placeres lige under ”statsministeren er et dumt svin”, hvad angår seriøsitet.

Helt ud i parodien kommer vi, når man pludselig trækker en ordret citeret udtalelse tilbage, fordi den afslører, at dens ophavsmands ærinde er middelalderlig tvangskristning. Denne type selvbestaltet inkvisition vil dog næppe pådrage sig den store opmærksomhed i et samfund, hvor man som jeg – ifølge dette nummers anden artikel – kan blive dømt som ”en af Danmarks værste ekstremister” for at prædike forståelse og tolerance over for andre kulturer.

Og vel at mærke in absentia ud fra angivere bevæbnet med citatfusk og uden mulighed for at forsvare sig eller overhovedet blive informeret! Det ville naturligvis ikke undre i en diktaturstat, og det undrer ikke i dagens Danmark – ikke morgendagens som for ti år siden, da jeg i min roman DØDEN i detalje beskrev det forestående systemskifte – ligesom det næppe længere ville overraske nogen at blive arresteret for i et læserbrev at have sat spørgsmålstegn ved det folkeretslige grundlag for krigen i Irak (en sløjfe på terrorpakken?)

Noget andet er så, at en sådan udnævnelse i et samfund, der med stormskridt bevæger sig mod fascisme og racisme, må siges at være bedre end en nobelpris! Som min (ikke hæderkronede) forlagsredaktør lakonisk udtrykte det: ”Måske er det i dag ekstremt at være humanist?”

PS: Min nye roman HJERNEN udkommer til oktober. Læs den, inden den bliver forbudt!

Kære ERWIN NEUTZSKY-WULFF,

Mange tak – dog må jeg takke nej til at bringe det. Det er stadigvæk alt for uforståeligt. Bo Bjørnvig har ikke skrevet nogen bagside, og hvad er det for en udtalelse, der er blevet trukket tilbage?

Mange hilsner
Pernille Bramming
Debatredaktør

Nu må I fandeme styre jer! At du ikke læser din egen avis, er vel forståeligt.

Men det er altså ikke mit problem. Men nuvel, jeg har klargjort de to "uklare" punkter med henholdsvis sidetalsangivelse og citat, hvorved din formelle undskyldning for ikke at bringe mit indlæg bortfalder.

Det er naturligvis ærgerligt for jer, at jeres imbecile skandalehistorie nu efterhånden er totalt punkteret af de anførte kendsgerninger, men dette ændrer ikke ved det faktum, at det at kalde navngivne personer for satanister, idet man postulerer den sædvanlige betydning af ordet, når det er gjort ganske klart, hver eneste gang det er blevet brugt af disse, at der er tale om et synonym for humanisme med den klare intention at gøre opmærksom på en historisk funderet modsætning imellem humanisme og kristendom, er ikke blot groft injurierende, men en form for argumentation, der henleder tanken på nazismen, hvilket da også falder udmærket i tråd med den omtalte bagsides forhånelse af det helligste i jødedommen, nemlig torarullerne – for nu at benytte en tilsvarende argumentation. At WA sammen med sin reaktionære stridsbroder JP åbenbart føler et behov for at tilsvine andre racer og kulturer, må være jeres sag, ligesom en vis hetz imod mere tolerante og dannede personer vel kan forventes – men dette her er for meget.

Jeg tror, I ved moden overvejelse vil nå frem til, at mit sidste indlæg under de foreliggende omstændigheder er uhyre urbant. OG DET SKAL PÅ, hvilket jeg forventer umiddelbart at modtage en bekræftelse af!

Kære ERWIN NEUTZSKY-WULFF,

Bo Bjørnvig HAR IKKE skrevet nogen bagside! Jeg er da ikke blind! Der er en tekst af "Bo Kult Bjørnvig", som er skrevet af bagsideredaktørerne.
Jeg ønsker ikke at bringe et læserbrev, som læserne ikke kan forstå, derfor spørger jeg dig igen: hvad er det for en udtalelse, der er trukket tilbage?
Hvor står der at læse om det? Jeg kan ikke finde det selv … SORRY …

mange hilsner
Pernille Bramming
Debatredaktør

Kære PERNILLE!

At bladets journalister skriver artikler under hinandens navne, er vel ikke mere imbecilt end så meget andet, men altså ikke desto mindre lidt vanskeligt for den uindviede at gennemskue. Når vi nu taler om at forvirre læserne.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om dit syn, men da jeg opfatter din sidste tilbagemelding som oprigtig, har jeg i den nyeste version gjort min henvisning så tydelig, at jeg tror, min kat ville kunne finde stedet! KAN JEG NU FÅ DET PÅ – TAK?

endnu flere hilsner

ERWIN

GÅ IKKE GLIP AF DEN SPÆNDENDE FORTSÆTTELSE!