Godaw do 3

 

At en teolog skulle kunne læse så meget indad, at han er i stand til at tilsvine en forfatter ud fra hans egne værker, kunne det naturligvis aldrig falde mig ind at forlange. Derimod har jeg lidt svært ved at gennemskue, hvordan Johan Hermann Rump kan have fået sin noget specielle opfattelse af forfatterskabet ud af de tre ”akademiske analyser”, han anfører som kilder i et læserbrev den 15. september.

De to første behandler mig udelukkende som science-fiction-forfatter, mens den sidste godt nok omtaler Neutzsky-Wulffs satanisme (med streg under Neutzsky-Wulff) hvorfra jeg citerer: ”N-W ligger lysår fra dem, der fnisende aflirer højmessen bagvendt … N-W sætter lighedstegn mellem satanisme og humanisme … han foragter ikke kristendommen, men forlanger, at den skal tages alvorligt.

Det gør Folkekirken ikke, mener N-W. Den tilslører det frygtelige, d. v. s. det absolutte i Kristi krav til den enkelte.

Derfor kalder han den Satankirken … hans romaner har fået et stort publikum. De læses ikke bare af folk, der deler hans anskuelser, men nok af mange flere, der finder dem tankevækkende og igangsættende …” Endvidere citeres forfatteren selv(!) for følgende udtalelse: ”Den stærkestes eneste eksistensberettigelse er at beskytte de svage.”

Den slags er naturligvis ilde hørt for dem, hvis parole er at lade Fanden tage de sidste (for nu at være diabolsk) men som derfor næppe heller generer sig for at tage løgnen til hjælp. Det må naturligvis være beskæmmende for avisen igen og igen at se sin tilsvining dementeret af den angrebne parts svar, så at resultatet bliver det formodentlig utilsigtede, at selv den mest tungnemme læser må overveje, hvorfor det nu anses for så farligt at prædike næstekærlighed – men det er nu sådan, man undgår sagsanlæg!

ERWIN NEUTZSKY-WULFF