Pressemeddelelse

 

Efter Weekendavisens nylige heksejagt på vore personer, som så mange år efter at tidsskriftet Faklen gik ind, åbenbart stadig er interessant for pressen, føler vi, at det er på tide at lægge en uenighed i fortolkningen af de begivenheder, der førte til bruddet imellem os, på hylden og sætte nogle grundlæggende ting på plads. At det i disse dage er ti år siden, at bladet første gang så dagens lys, er vel en oplagt anledning til at gøre følgende klart:

Den verserende konspirationsteori om Faklens ”virkelige” mål kan vi kun se som et forsøg fra visse dele af højrefløjen på at mistænkeliggøre os begge i vores fortsatte virke.

Der var ikke tale om nogen djævlekult, der maskerede sig som en mere salonfähig venstreorientering, men derimod om en førkristen religiøs grundholdning, der ganske naturligt udmøntede sig i den humanisme, der først kunne slå igennem, da kirken i renæssancen mistede magt. Forståelsen af denne del af vores pluralistiske kulturarv må vi så meget desto mere insistere på i disse tider, hvor Islam som tidligere jødedommen postuleres som en global trussel, der hjemler korstog og folkeretsstridige overfald på suveræne stater (med ellers temmelig let gennemskuelige politiske og økonomiske motiver) samt en på hjemmefronten stadig mere omsiggribende racisme og religiøs forfølgelse.

Al formidling har imidlertid sin overordnede strategi, og når man ser de konklusioner, der er blevet draget af de tilbagevendende ”afsløringer” af, at Faklen oprindelig var et initiativ, der opstod i en gruppering omkring forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff, kan det vel næppe undre, at det ikke var noget, vi decideret reklamerede med. Dette er så blevet det essentielle, og det humanistiske budskab meget praktisk fejet ind under gulvtæppet.

Det er ellers enkelt nok: Medmindre dialog erstatter propaganda, vil de kræfter på begge sider, hvis agenda er at fremtvinge en voldelig konfrontation, få deres vilje med ganske uoverskuelige konsekvenser for vores land, i værste fald i form af stadig værre konfrontationer, i bedste en politistat. Det vil vi fortsat arbejde på at forhindre.

Underskrevet

ERWIN NEUTZSKY-WULFF og RUNE ENGELBRETH LARSEN