For meget klynkeri

 

Kære Domina Asdis, Henrik og Viktor,

Tak for dit svar, Domina Asdis. Hvor er det generøst af dig, at du orker besvare alle vore spørgsmål. Jeg anser det for en utrolig vigtig funktion af slaveriet, at det skaber mænd af børn. Som Viktor også så rigtigt skriver i sit indlæg, er smerte ikke målet, men midlet. Og dermed går alt for mig at se op i en højere religiøs enhed med herskerinden som en katalysator for selvforglemmende handlinger. Selvfølgelig skal man skue indad, når sjælen skal vende vrangen ud, og alt opgives for herskerinden, men af denne proces følger nødvendigvis en selvforglemmende handlen i verden udenfor. Kan herskerinden i et vist omfang skubbe til denne trang, må slaven jo hurtigt komme temmelig meget på rette vej.

Til Henrik – du klynker for meget. Prøv at læse Viktors indlæg – det er utrolig fint og dybfølt. Man kommer ikke særlig langt med at være fornærmet og beslutte sig for, at målet er alt for uopnåeligt. Så kommer man jo aldrig nogen vegne, men vil stadig befinde sig ved den samme opvaskertjans 50 år senere.

Jeg vil gerne opfordre folk til at skrive ind! Jeg synes, at vi har fat i nogle rigtig spændende aspekter af det religiøse forhold – og ikke mindst dets udmøntning i praksis.

Mange hilsener
fra Chresteria