Syndigt land

 

17. januar 2008 klokken 19 i Amager Bio (Foyeren) Øresundsvej, Amager, 2300 – Ø: Kom til RELEASE-HALLØJ med RIFFELSYNDIKATET + PER VERS! I anledning af udgivelsen ”SYNDIGT LAND” holder vi en gratis mini-koncert, hvor du tilmed kan væde din gane et stykke tid.

”SYNDIGT LAND” er skrevet af forfatteren ERWIN NEUTZSKY-WULFF, sunget af rapperen PER VERS og spillet af HARD-ROCK-BANDET RIFFELSYNDIKATET. CD’EN er et støtteprojekt for IFOU (en irakisk fagforening for oliearbejdere, som er uafhængig af partipolitiske interesser).

Der er mulighed for at købe ”SYNDIGT LAND”-CD’EN og andet spændende materiale – husk: Alt salgsoverskud af CD’EN går til IFOU …! I løbet af aftenen vil du kunne møde og høre: Erwin Neutzsky-Wulff, Per Vers, Riffelsyndikatet, Nej Til Krig og måske din nabo.