Bibelen

 

Ikke alle er tilfredse med den snuskede, trøstesløse virkelighed, som vi får at vide, er uundslippeligt vores, når vi "træder ind i de voksnes rækker", paradoksalt og parodisk nok ved den konfirmation, der skal forestille at være en bekræftelse af den transcendensbefordrende pistis.

I stedet er den en elaborat afledningsmanøvre, hvis formål det er at spilde den unge sæd på jorden og forsyne den mand- og åndbare jomfru med en uigennemtrængelig exousia. Nogle (få) køber ikke denne fortvivlede virkelighedsflugt, og til dem er denne bog (naturligvis) skrevet, en Book Perilous, som kun gralsridderen kan læse med andet end et "mat nysgerrigt øje".

Hvorfor i 2012? For det første er det en gammel skik, at maskerne falder ved midnat. For det andet er tiden kort og nærmer sig, hvor verden vil få brug for de riddere, den frygter.

(BIBELEN, s. 406)