Det måtte jo ske – om der så er tale om sabotage eller artificial unintelligence. Resultatet er, at bloggen er blevet ulæselig med halve billeder og billeder, der vises to gange.
Vi har en mand på sagen og lover, at den snart igen vil være for hvide mennesker – jeg mener sorte – jeg mener afroamerikanere. Oh what the hell!
Det skulle nu være rettet.
Åbenbart var al ravagen et velment forsøg på at give bloggen et mere folkeligt og fornøjeligt præg. Det gik op for mig, da jeg modtog den følgende e-mail fra ophavsmanden.
”FOR FUCKS SAKE!
Jeg var ved at fikse det, din retarderede idiot!
Værsgo. Tilbage til dødvande igen. All yours.”
Det minder mig om en anekdote, der tilskrives H. C. Ørsted. Efter sigende gik han en dag i dybe tanker ud foran en vogn, hvad der fik den forskrækkede kusk til at udbryde: ”Idiot!”
Ørsted skal have sendt ham et mildt blik og svaret: ”Meget kan man sige om mig, min gode mand. Men idiot, det er jeg nu ikke.”