Skip to content

Mod brændende byer

En social robot, hvis eneste formål er at skabe glæde, bliver afprøvet som hjælpemiddel på plejehjem i Viborg, Skive og Aalborg. Formålet er at undersøge, om sociale robotter kan medvirke til at øge livskvaliteten og mindske udadreagerende adfærd hos mennesker med demens, oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Der var engang noget, der hed ”a boy and his dog”. De gik sammen på opdagelse i verden, og Lassie trak Timmy op af åen ved buksebagen.

Nu har han en mobil, ligesom hans søster for længst har glemt, hvad en dukke er. Formålet er klart nok, og det er da også nået.

Vor tids ungdom er uden væsentlige undtagelser iskolde psykopater. Deres forældre masturberer og går til møder.

Nu er turen så kommet til kattedamerne – man kan jo ikke forvente af koncentrationslejrvagter, at de skal tage sig af husdyr. Nu er jeg ikke Tom Kristensen, der længtes mod skibskatastrofer og pludselig død.

Jeg er et venligt menneske. Men kan der mon stadig være en eneste med hjerne og hjerte, der ikke drømmer om den dag, hvor alle disse ofre udadreagerer?

Published inUncategorized

3 Comments

  1. Jakob Jakob

    Kommer der slet ikke nogen artikler om religion inden undergangen?

  2. Grimoirer er sjældent gratis. Der kommer en til oktober på de sædvanlige 7-800 sider.

    All you ever wanted to know, but was afraid to ask, about everything from voodoo to the elixir of life – you know, the heavy stuff. Chresteria har dog lovet at træde ind i mellemtiden her på bloggen som alle tiders sødeste vikar.

    • Jakob Jakob

      Dét var godt nok dagens (eneste) gode nyhed! Kan man forvente en teaser eller to inden længe? Chresterias artikler er også højt værdsat. En bedre vikar kan man vist næppe bede om.

Leave a Reply to Jakob Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *