Det er ikke for sent

”LGBT Danmark er ude i en ekstremistisk kamp mod selve den menneskelige biologi,” skriver en ung homoseksuel i Politiken i dag. ”Jeg er homoseksuel, men er inderlig modstander af LGBT+ Danmarks ekstreme kamp mod videnskaben og kønnet som biologisk realitet.”

Måske er han en af dem, der har undret sig over, at han ikke er en mand, der foretrækker andre mænd frem for kvinder, eftersom mænd og kvinder slet ikke eksisterer, og at han snarest muligt skal trække i netstrømperne, hvis han ikke vil have tænderne slået ud. Eller hvorfor de homoseksuelle, der i generationer ikke blot er blevet tolereret, men værdsat for deres kultur og subkultur, nu pludselig skal tage afstand fra deres heteroseksuelle venner og deres ”ubevidste homofobi”.

På samme måde, som der sikkert også er en del sorte, der ikke føler sig forpligtet til at rasle med lænkerne et par århundreder efter slaveriets ophævelse og desperat forsøge at grave den ”skjulte” racisme frem på historiens kirkegård. For ikke at tale om kvinder, der ikke ser deres ægtemænd som fjender alene i kraft af deres køn.

Nu er det imidlertid typisk for fascismen at tage gidsler. Og vel at mærke ikke blot den jødiske læge, men også patienten, der var glad for ham og stolede på ham.

Ligesom en anden frelsersekt er den ”ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Thi jeg er kommet for at volde splid mellem en mand og hans fader og mellem en datter og hendes moder.”

Fascisten er ikke interesseret i dialog og forsoning, men i fjendebilleder og provokation, og det med velberåd hu. Han ved, at der ligger en bombe af social ulighed under det kapitalistiske samfund, og at han kun kan tilsløre denne reelle konflikt ved at skabe kunstige, om han så skal bilde befolkningen ind, at rødhårede er hustrumordere.

Og hvis dette vrøvl er for svært at sluge, er der altid volden, intimidationen og censuren, de første, men ikke af den grund mindre sikre forvarsler om nazismens rædsler, som kun kan undgås, hvis vi nægter at marchere og take a knee over for disse hadefulde tabere, og i stedet vælger den vej, der fører til tolerance og forståelse. Det er ikke for sent.