Francine

Den 31. marts er som bekendt de Transseksuelles Internationale Kampdag. Derfor undrer det mig også lidt, at det ellers frisindede Politiken, der netop er kendt for at give alle synspunkter spalteplads, ikke nævner den med et ord.

I stedet er jeg kommet under vejr med en artikel fra morgendagens avis. Vi bringer den nedenstående.

Francine Jensen er født Frank Jensen den 28. maj 1961 i Ulsted. Hun blev Københavns Overborgmester i 2010.

I efteråret 2020 blev hun udsat for en transfobisk hetz. Det resulterede i et nervesammenbrud med påfølgende selvmordsforsøg, der gjorde hende uarbejdsdygtig i flere måneder.

”Det var forfærdeligt,” udtaler hun i dag til Politiken.

”Jeg følte, at jeg ikke var noget værd som menneske. Uheldigvis kom hetzen mod mig netop på et tidspunkt, hvor jeg kæmpede med min kønsidentitet.”

”Hvornår gik det op for dig, at du var en kvinde?”

”Det skete ved en julefrokost på Københavns Rådhus i 2011. Pludselig blev jeg overvældet af, hvad jeg kun kan beskrive som en følelse af søstersolidaritet, der var helt fantastisk.

Jeg gik bare rundt og omfavnede og kyssede alle kvinderne ved festen. Desværre blev det misforstået af nogle fordomsfulde mennesker.”

”Tror du, at det var det, at du var transseksuel, der gjorde det muligt at så mistillid omkring din stilling?”

”Det, og så det, at jeg er lesbisk.”

”Man skulle dog ellers tro, at du ville finde en vis forståelse hos andre lesbiske kvinder?”

”Ja, og det er da heldigvis også som regel tilfældet. Uheldigvis er der en gruppe kvinder, der endnu ikke er nået frem til denne forståelse.

Jeg mener, det tekniske udtryk er TERFs, ’Trans Exclusionary Radical Feminists’. Herhjemme plejer vi at henføre til dem som LL, Lede Lebber.”

”Påtænker du en kønsskifteoperation, Francine?”

”Ikke umiddelbart. Det er en anden udbredt fordom blandt transfober, at man ikke er en kvinde, fordi man har mandlige kønsorganer.

Man er, hvad man føler sig som. Eller som min gamle mor – som muligvis var lesbisk, det var ikke noget, man talte om dengang – man kan, hvad man vil.

En af mine fætre trænede i årevis med håndvægte for at komme i form uden noget resultat. Nu er han et af de store lysende håb inden for dansk kvindevægtløftning.”

”Det må have været hårdt for dig. Men nu, hvor du atter er borgmester, er alle fordommene vel manet i jorden?”

”Bestemt ja. Jeg er måske endda mere populær, nu hvor jeg er Københavns første transseksuelle overborgmester.

Måske lige bortset fra Ritt Bjerregaard.”