Jeg begrænser min alderdom for utaknemmelige generationer

Hvorfor skal vi spilde vores bedste år på at beskytte mennesker, der bare kræver ind? Som ældre burde vi nyde vores otium.

Nu, hvor jeg er ved at være færdigvaccineret og ikke længere kan få den farlige udgave af sygdommen med langtidsvirkninger som blodpropper, får jeg at vide, at jeg stadig kan smitte de uvaccinerede unge og skal tage hensyn til denne risikogruppe. Men hvorfor skal jeg begrænse min alderdom for generationer, der er utaknemmelige og ikke værdsætter mit offer, og alligevel sikkert er stofmisbrugere alle sammen?

I vinter gik jeg glip af et interessant foredrag om Otto Leisner, jeg måtte undvære en udflugt til Lolland med Agdal Tours, og jeg har helt måttet opgive et besøg på Skandinaviens eneste Museum for Papirkunst. Jeg har groft forsømt min fællessang, og det var endda ti vi ka’ li’ med Johnny Cash og Kim Larsen!

Jeg har ikke været i Demenscafeen i månedsvis. Jeg har heller ikke været i Demenscafeen.

Nu må det være nok! Jeg vil ud at nyde livet og spille bridge!

De unge mig her, og de unge mig der! Sådan nogle slapsvanse.