Rakel er udmærket klar over, at hendes mand har skudt papegøjen i form af en gud, der vil gøre ham til et stort folk, men hun husker alligevel at tage husguden med i sadeltasken – guldbarrerne i bankboksen er ikke megen nytte til hos købmanden. Mælkemanden Tevyes småsnak med den Almægtige kan således virke charmerende, men når han bliver en julemand, der opfylder ønsker som en anden jinn (identificeret med genius som genie), bliver det latterligt og ikke så lidt ukristeligt.
Fader Vor er ikke en bøn om noget – ske din vilje – ”thi jeres Fader ved, hvad I trænger til, før I beder ham”. Forholdet til petro loa er generelt mere kontraktligt, specifikt ex voto.
Generelt stoler man dog på den beskyttelse, ens loa yder. Den advarer imod truende farer – gerne i drømme – og er også i vid udstrækning i stand til at afværge den.
Vel er man ikke Cæsar, som kongen siger i Elverhøj, men man stoler på den fortuna, man er i pagt med. Men man ved også, at den ikke er almægtig.
Den formår således kun i nogen grad at kvalificere den skæbne, der ikke er den personlige, den repræsenterer. Den kan advare den enkelte imod og måske frelse ham fra et skibsforlis, men ikke forhindre skibet i at gå ned.
Den kollektive skæbne, som har et videre, ikke umiddelbart gennemskueligt formål, og som den er magtesløs over for, møder man ganske typisk med et skuldertræk og et ”Dieu est bon”. De fleste loa er dog loa-racines, lares snarer end genii.
Det er med andre ord slægtens loa, det individuelle familiemedlem står under beskyttelse af og i et kontraktligt forhold til. Da en bekymret moder søgte hjælp hos sin families rod-loa på sin syge søns vegne, fik hun det følgende karakteristiske svar.
Who? Tullius?
I don’t know him. That man never gave me anything.
Although he earned a lot of money he never gave me a present. He doesn’t seem to me to care much for the loa.
I am root-loa of Tullius, he hasn’t bought me or even offered me the least little spree. Sak vid pa kâpé.
(En tom sæk kan ikke stå.) Selv den mest skinhellige katolik kan ikke være tvivl om denne kontrakts validitet, som formuleret af patriarkerne.
Hvis du er med mig og vogter mig på den vej, jeg skal vandre, og giver mig brød at spise og klæder at iføre mig, så skal du være min gud, og denne sten, som jeg har rejst som et gudebillede, skal være dit hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig en tiendedel.
Underskrevet Jakob
(1 Mos.28,20-22)
For uheld og også ofte sygdom konsulteres en hungan for at opdage, hvorved man har krænket sin loa – ganske som i Babylon. Den mest almindelige synd er utaknemmelighed, at man tilskriver sin lykke sine egne evner.
For denne hybris er afregningen i form af nemesis ofte kontant (om ikke kort).
Den følgende formel er i sådanne tilfælde mere effektiv end tusind avemariaer.
Through many dangers, toils and snares,
I have already come;
’Twas grace that brought me safe thus far,
And grace will lead me home.
Be First to Comment