Congress shall make no law respecting an establishment of religion, or prohibiting the free exercise thereof; or abridging the freedom of speech, or of the press; or the right of the people peaceably to assemble, and to petition the Government for a redress of grievances.
THE FIRST AMENDMENT
Det kan virke absurd, at konstitutionen nævner religionsfriheden før alle andre ”inalienable rights”, selv ytrings- og pressefriheden, men det er der en grund til. ”The United States of America is not, in any sense, founded on the Christian religion,” som regeringen fastslog i 1797.

Menneskerettighedserklæringens ”Creator” er oplysningsfilosoffernes ”God of Nature”. Ikke desto mindre var en stor del af især de første immigranter flygtet fra, hvad de opfattede som religiøs forfølgelse i Europa, og det var således the Founding Fathers magtpåliggende ikke også at importere religionskrigene.
I dag repræsenterer den fundamentalistiske kristendom imidlertid en trussel imod det totalitære samfund, Demokraterne sigter imod. I bund og grund er modstanden imod, at skoleelever stifter bekendtskab med transseksualitet, naturligvis blot en del af den generelle imod seksualundervisning, men det er ikke det, sagen drejer sig om.

Pointen er at bryde tabuer på en sådan måde, at den gruppe, man ønsker at bekæmpe, virker som aggressoren. Vi kender taktikken herhjemmefra med karikaturerne af Muhammed.
Den giver dog altid bagslag. Muhammedtegningerne forårsagede en international krise, og kulturkampen i skolerne har fået de konservative kræfter til at se Donald Trump som en korsfæstet frelser.
Be First to Comment