I USA bliver de rige rigere, og de fattige fattigere. Det kan ikke undre, efter at Demokraterne, de Riges Parti, har købt sig til magten.
Demokraterne har ikke lyst til at tale om klasse og social ulighed, så de taler om race i stedet. Det var også nazisternes foretrukne afledningsmanøvre.
Donald Trump, som rent faktisk gjorde noget for de fattige sorte og spansktalende ved at sænke arbejdsløsheden, var ”racist”, og alle småfascisterne, der bor hjemme hos deres mor, stemte i! Ud af de tyve rigeste områder i USA kontrollerer Demokraterne – tyve.
Alle bidrag til deres valgkamp kommer fra de rige, hvorimod Republikanernes vælgere typisk lever under fattigdomsgrænsen. Demokraternes svar til dem fra deres landsteder er, at de er privilegerede, og hvis de har lidt svært ved at se det, racister.
Hårdtarbejdende briter betalte uhyrlige summer for at se en fodboldkamp. I stedet blev de tvangsindlagt til spillernes nazihilsen – det var for meget for deres fans.
Men de er sikkert racister!
https://www.civilbeat.org/2020/12/whos-really-the-party-of-the-rich/
De riges mest geniale opfindelse er trods alt middelklassen.
Et hav af mennesker der har så meget at de ikke vil risikere at miste det, men ikke så meget at de stopper med at drømme om mere.
Så længe denne klasse er stor nok vil der aldrig blive et opgør mellem klasserne..
Præcis. Og i krisetider som vores spiller frygten for proletarisering ligeledes en stor rolle.