Freud og Jung stod som bekendt faddere til hver sin form for pseudopsykologi. Is there any other kind?
Freudianerne var først og sidst moralister. Frem for at fordømme kriminelle og urninger, forstod og forklarede de imidlertid disse afvigelser fra anstændig opførsel som det beklagelige fravær af psykoanalytikere i hjemmet.
En mangel, der senere er blevet afhjulpet (uagtet, at det nu ikke er homoseksualitet, men homofobi, der er behandlingskrævende). Dette førte ofte til forklaringer på skizofreni og lignende tilstande, der til forveksling ligner skizofrenes neologismer og generelle rablen.
Således vil man stadig i Information kunne finde information om Ødipuskompleksets anal-sadistiske fase, hvor pottetræning uden psykoanalytisk assistance uvægerligt vil føre til, at det analt retentive barn vokser op til ordensmenneske og seksualmorder. I de fleste andre livsstilsmagasiner supplerer psykoanalysen dog generelt astrologien i ugebladenes spalter.
Hvem kender ikke en ”anal” person? Eller måske ligefrem en psykopat, det fuldkommen hensynsløse – og i bund og beklagelsesværdige – dumme svin, der fik det job, vi skulle have haft?
Jung derimod lagde grunden til New Age, en betegnelse, man dog efterhånden er lidt utilbøjelig til at tage på sig. Man demonstrerer for Black Lives Matter, er feminist eller veganer, går ind for grøn omstilling, til tarok- eller auralæsning, yoga, healere eller regressionsterapeuter eller på shamankursus, køber krystaller, læser sit daglige horoskop og om clairvoyante, der hjælper politiet, spiser kosttilskud eller svømmer med delfiner – men New Age?
Og når man har prøvet det hele og blandet det hele sammen i en pærevælling, der er så personlig som ens personaliserede mobil og Fuck Trump T-shirt, er man stadig ”et tænkende menneske”. To ting kan man dog være enige om og sikre på.
Folket vil rejse sig, og verden vil blive et bedre sted. Det gode (os) vil altid sejre over det onde (de andre), hvorved freden må siges at være garanteret.
Be First to Comment