”Et spøgelse går gennem den danske folkeskole: frihedens spøgelse,” skriver Politiken i dag. ”Nu taler man ikke længere om mål og midler, men om frihed: jo mere, des bedre.
De radikale præsenterede deres frihedsforslag 9. august under titlen ’Tænk frit. Tænk børn’.

Under billedet af to piger i modlys i løb hen over en blomstereng lover de, at de vil afskaffe de nationale tests, kvalitetsrapporterne, de mange læringsmål, elevplaner, krav til skoledagens længde og de detaljerede timebindinger.”
”Tiden er for længst løbet fra den Sorte Skole,” udtaler en talskvinde til avisen. ”Heller ikke på de højere læreanstalter er det trods alt længere et krav, at du kan læse og skrive.
Hvad børnene har brug for at lære, er, at de lever i et demokratisk samfund, hvor alle har de samme muligheder og rettigheder, og at demonstrere for de nekrofile og imod de gamle stereotyper, ”levende” og ”død”. Personer, der identificerer sig som ”levende”, er ganske typisk racister og sexister, og det er også i denne gruppe, man finder de fleste læsende.
Det er således vigtigt, at de unge forberedes på de mange udfordringer, den næste generation kommer til at stå over for. Vi har set udviklingen i Afghanistan, hvor vi efter tyve års besættelse nu ikke længere kan garantere det afghanske folks frihed.

Det siger sig selv, at vi ikke kan lade dette ske i Danmark. Med den nye indopererede Mit ID chip vil de unge aldrig være i tvivl om, hvor de skal møde på arbejde, og til sin tid vil blive indsat for at værne deres land, brænde bøger og vælte statuer af Grundtvig.”
Har du et råd til, hvad man så gør? Hjemmeskoling? Hvis denne billige privatskole med latin og oldgræsk ikke lå 1000 km væk, ville det så være en løsning?: https://www.scholanova.be/index.php/la/de_lyceo
Wenn du intelligente Kinder willst lies ihnen Märchen vor. Wenn du noch intelligentere Kinder willst lies ihnen noch mehr Märchen vor.
ALBERT EINSTEIN
Und Neutzsky-Wulff.
ERWIN NEUTZSKY-WULFF
Tak for svar! Fra Skrækkens ABC var historierne fra børnehaven og nationalmuseet store grine-successer. Og der blev lyttet intenst til “Krybbespil”.
Kræver det ikke, at ikke bare skal forældrene kunne læse, de skal rent faktisk også gøre det.