Skip to content

John Dee II

Endnu var dog alt dog godt i den aristoteliske verden – selv sten søgte deres naturlige sted i Jordens centrum, der også var universets. På dens overflade fandt man vandets element, over den lufthavet, og atter over det ildens sfære, hjemsted for kometer og meteorer, hvorimod flammerne higede.

Så vidt den sublunære verden. Fra månen op- og udefter gik alting sin vante gang, som det havde gjort siden verdens skabelse knap seks tusind år tidligere.

Gennemsigtige krystalsfærer drejede med den og de andre seks planeter påhæftet, Merkur, Venus, Solen, Mars, Jupiter og Saturn. Den yderste sfære bar stjernerne, og bag den lå Himlen.

Dæmoner var i mellemtiden blevet upopulære, og man fødtes nu i stedet under en heldig (eller uheldig) stjerne. Himmellegemerne var trods alt det eneste pålidelige og forudsigelige, og var endnu ikke blevet associeret med æbler.

Sommeren 1527 var også den tid, hvor John Dee blev født, arketypen på Renæssancens magiker. Hans far, Roland Dee, var klædehandler, og han voksede op i handelskvarteret Tower Ward, tæt ved Londons dokker.

Faderen var både ambitiøs og fremgangsrig, kongelig hofleverandør under titlen ”gentleman sewer”. Hoffet var en rest fra dengang, adelen sendte deres sønner som gidsler til kongen.

Nu var der ikke så få ”gentlemen”, der lo ad kongens vittigheder og heller ikke var blege for at viderebringe et rygte eller deltage i en intrige. Det kunne blive farligt, især da religionen kom ind i ligningen.

Et tronskifte kunne således betyde ruin for de lidt for ærgerrige, eller det, der var værre, hvad det nærliggende Tower var en stadig påmindelse om. Således var det nær gået galt for den vragede dronnings skrædder, der viderebragte et klageskrift til hendes nevø, Karl den Femte af Spanien, og Europas mægtigste mand.

Roland Dee havde nok råd til at sende sin søn i skole, og pengene var da heller ikke spildt på den unge mand, der i 1542 indrulleredes på Trinity College i Cambridge, hvor senere Isaac Newton skulle slå sine folder. Og Stephen Hawking, som han aldrig forsømte at minde en beundrende skare af ugebladsjournalister om.

Published inUncategorized

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *