”Vi kan sagtens ændre vores måde at leve på i den vestlige verden, men det kommer ikke til at løse klimakrisen,” skriver Politiken i dag.
”Sådan lyder det fra den 27-årige amerikanske klimaaktivist og tidligere politiker, Solomon Goldstein-Rose. Han har efter to frustrerende år i politik droppet sin karriere som folkevalgt og i stedet blevet fuldblods klimaaktivist.
Og han har lagt en plan for at løse klimakrisen. Planen afliver myten om, at vi skal flyve mindre og spare på strømmen.”
Den grønne omstilling har betydet et enormt opsving for økonomien under reklamesloganet ”Smid væk og køb nyt!” Men den har også betydet indførelsen af visse restriktioner – bare sådan for et syns skyld.
Det er altså ikke nogen hundrede procent løsning. Det er så til gengæld den vise Solomons ”The 100% Solution: A Plan for Solving Climate Change”.
Den er så simpel, at det er et under, at ikke nogen for længst er kommet på den. Vi har ikke råd til at sætte produktionen ned, så i stedet sætter vi den selvfølgelig op!
Hertil kommer, at forfatteren er tidligere politiker og da også virker så oprigtig, at man skulle tro, han var en Kennedy. Hvis du ikke har råd til bogen, der allerede har overhalet ”Everyone can become a milionaire” og ”Why men prefer older women” på bestsellerlisten, forklarer videoen det hele på et minut og seksten sekunder.
Læg især mærke til, at det slet ikke er Vesten, der forurener, men alle muslimernes hellige køer (hvilket fremgår af, at Amerika er grønt på børneatlasset), the aerobics instructor’s behagelige stemme på lydsporet (”Gain without pain”), for slet ikke at tale om alle de sorte og gule Lego-figurer (antiracisme – skulle det ikke have været børn?) Og så slipper vi for flere gardinprædikener fra sure teenagere!
Det nyeste tiltag er ellers hybridlighteren. Den kan også bruges som pistol, men det formodes, at køberen ikke benytter sig af denne funktion.
Jeg går i forsvars-mode når jeg hører en stemme som den i videoen – hvad vil de nu snyde mig til at tro, mene eller købe.
Det lyder som et nyt imperialistisk program, camoufleret som ”grøn omstilling”.
Shortcuts er en illusion, en luftig fantasi, uanset om det drejer sig om træning, ændring af Jordens økosystem eller læsning af Erwin Neutzsky-Wulffs bøger.
For at beskrive et forholdsvis enkelt, ikke-lineært dynamisk system som et dobbelt-pendul kræves fem koblede partielle differentialligninger, som, i langt de fleste tilfælde, ikke har nogen løsninger.
Hvordan så beskrive et kaotisk økosystem som Jordens med noget, der bare giver en illusion af sikkerhed?
Det lyder godt nok avanceret. Hvad er du af profession?
Hehe, nu griner du – jeg er pensioneret postbud.
Men jeg kan læse, jeg er vedholdende (for det meste da), og jeg har noget, der, med lidt god vilje, kan minde om en hjerne.
Teorien om ikke-lineære dynamiske systemer benævnes også kaosteori.
En udmærket introduktion til dette emne er: ”Kaos – En Ny Videnskabs Tilblivelse” af James Gleick (Nysyn 1990). Engelsk: ”Caos – Making a New Science” (Viking Penguin Inc. 1987).
Erik Heidemann du er jo vor tids Cliff Clavin bortset fra du giver mening
The Butterfly Effect bliver aflivet i GRIMOIRE. Don’t go postal!
“Cheers”?! You must be even older than me!
Cheers to you – klink! jeg er ti år yngre end dig
Altså, ”en sommerfugl, der flagrer i dag i Beijing, kan ændre stormfronterne om en måned i New York”, var en intern spøgefuld bemærkning blandt de forskere, der beskæftigede sig med ikke-lineære dynamiske systemer.
Det eneste den hentyder til, er at der findes systemer, hvor en lille ændring i input kan medføre en stor ændring i output.
Der er så nogle, der kaster sig over en sådan bemærkning, og ophøjer den til et dogmatisk faktum. De er vel af samme skuffe som diverse fantasifulde kvantemystikere.
At det så er forholds små fluktuationer i atmosfæren, der er skyld i, at vi aldrig får helt det samme vejr to gange, er så noget andet.
Processer bliver kaotiske i to tilfælde
1. De bliver så komplicerede at vi ikke kan overskue (eller beregne) dem. Orden camoufleret som kaos – for eksempel turbulens.
2. De begynder at opføre sig tilfældigt. For eksempel et kemisk ur hvor man øger tilsætningen af et af kemikalierne, indtil det skifter fra tidsmæssige ensartede skift af farve til tilfældig opførsel.
Eller hjerteflimmer for den sags skyld.
Jeg ved ikke helt, om jeg skal føle mig smigret eller det modsatte ved at blive sammenlignet med Cliff Clavin (jeg måtte slå ham op, jeg anede ikke hvem han var).
Det har at gøre med, hvor meget ravage man laver ved at indføre akausalitet i et kausalt system – magisk forurening. Men det kan du læse om i GRIMOIRE.
Det, der sker, må kunne ske – uanset hvor meget ravage det laver i ens epistemologiske grundlag, uanset hvor meget af ens ”virkelighed” man må forkaste.
Do what works. Discard the rest.
Jeg bliver ikke overbevist af, at den store, alvidende (well sort of) Erwin Neutzsky-Wulff siger det – jeg bliver overbevist af hans argumentation.
Jeg er krænket.
Ha ha! Det er jo også så moderne.