O Fortuna

O Fortuna

Velut luna

Statu variabilis

Semper crescis

Aut decrescis;

Vita detestabilis

Nunc obdurat

Et tunc curat

Ludo mentis aciem,

Egestatem,

Potestatem

Dissolvit ut glaciem.

Sors immanis

Et inanis,

Rota tu volubilis

Status malus,

Vana salus

Semper dissolubilis,

Obumbrata

Et velata

Michi quoque niteris;

Nunc per ludum

Dorsum nudum

Fero tui sceleris.

Sors salutis

Et virtutis

Michi nunc contraria,

est affectus

et defectus

semper in angaria.

Hac in hora

Sine mora

Corde pulsum tangite;

Quod per sortem

Sternit fortem,

Mecum omnes plangite!

O Fortuna,

som månen

ustadig,

altid i ny

eller i næ;

den ulykkelige skæbne

gør sig først hård,

siden skærper den

legende forstanden,

trængsel,

magt

smelter den som is.

Skæbnen mægtig

og meningsløs,

du drejende hjul,

situationen uholdbar,

frelsen usikker,

altid opløsende sig,

skyggefuld

og tilsløret

er du også mig imod;

nu i spillet

sætter jeg min bare røv

imod din skurkagtighed.

Lykken ved sundhed

og styrke

er mig nu imod,

svag

og svækket,

altid i hoveri.

Nu

straks

rør strengen;

eftersom skæbnen

strækker den stærke til jorden,

lad alle jamre med mig!