Skip to content

Næsten en mand

I 2020 blev Københavns overborgmester fyret. Anledningen var, at han engang i det forrige århundrede havde taget på en kvinde, der efterfølgende rejste sig fra bordet.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvor meget anderledes episoden havde formet sig i min barndom. Den formastelige ville have forskaffet sig en syngende lussing, og det ville have været ham, der dybt rødmende havde måttet retirere, klog af skade.

Sådan er det beklageligvis ikke mere. Der findes ikke længere noget sådant som velkomne eller uvelkomne tilnærmelser, kun magt og afmagt – demonstrativ afmagt som et middel til at skaffe sig magt.

Sådan har det naturligvis ikke altid været. Som Dr. Johnson tørt bemærker: “Nature has given women so much power that the law has very wisely given them little.” Det var i bedste fald et stormfuldt ægteskab, i værste en terrorbalance.

Prostitution er som bekendt kvindens ældste erhverv, og dette har ikke ændret sig. Det eneste nye er, at den kvinde, der for at opnå en karrieremæssig fordel prostituerer sig ved enten at stille sig til rådighed for en magtfuld mand eller ved at undlade at modsætte sig hans tilnærmelser, nu er et offer.

Hun kan så som en illustration af den noksom bekendte kvindelist en menneskealder senere genvinde et flakkende rampelys ved ret pludseligt at komme i tanker om et seksuelt overgreb, som hun ikke på det pågældende tidspunkt fandt det værd at bemærke. En kvinde skammer sig ikke, hun har altid ret.

At dæmoniseringen af manden blot er en ny udgave af dæmoniseringen af jøden med det formål at skabe, genskabe og uddybe konflikter, der kan tage opmærksomheden fra den eneste reelle konflikt i et kapitalistisk samfund, klassekampen, interesserer hende ikke. Hun interesserer sig ikke for politik, og hun er den fuldendte politiker.

I det såkaldt patriarkalske samfund har manden magten over kvinden. Ægtemanden overtager faderens autoritet.

Der er bare det, at manden tænker med pikken. Og hvis han tror, han har købt koen med ret til at malke den ved ægtskabs indgåelse, bliver han snart klogere.

– What’s wrong?

– Nothing.

Som bekendt går en væsentlig del af en mands samliv med dette detektivarbejde. Har hun en elsker? Smager suppen underligt?

Mandens forhold til de himmelske magter er ganske formelt. For en kvinde er det en hel del mere intimt.

Manden hader ikke kvinden. Han frygter hende.

Hun er en heks, en venefica, giftblanderske. I dag et elskovsmiddel, i morgen en dræbende gift.

Does he want to live? Keep her happy!

Værre end denne i enhver forstand uimodståelige terror er dog den moderne udgave: Den triste kvinde. Den demonstrativt utiltrækkende kvinde med ret til at blive tilbedt, en nøjagtig pendant til manden, der tæver konen, fordi han ikke gider holde op med at drikke. Dermed er den offentlige debat blevet en udvidet udgave af skænderiet i køkkenet med krænketheden som eneste argument.

– What’s wrong?

– Nothing.

Manden retirerer til det lokale værtshus, og kvinden kan konstatere, at hun har vundet. Endelig er mændene begyndt at tage kvinderne alvorligt!

Kvinden er ikke længere en heks. Hun er ikke længere det magiske menneske.

Jesus har frelst hende. Hun er næsten en mand.

Published inUncategorized

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *