Skip to content

Nu dages det, mine damer!

Kommunisterne stiller op i min region, og det er jo fristende. Det lysner selvfølgelig ikke netop i øst med den frygtelige Putin, der forgiver bøsser og journalister, men det siges, at man har hørt et regnbueflag smælde.

    Udviklingen må og skal vendes, det skylder vi de borgere, der skal have pleje og omsorg i fremtiden.

    Folkepensionens grundbeløb skal løftes.

    Det skal være økonomisk attraktivt og nemt at flytte i forskellige former for ældreboliger.

    Ventetiderne er for lange, der skal bygges flere kommunale og almennyttige ældreboliger.

    Alle pensionister skal oplyses om tilskud, de er berettigede til fra kommunen.

    Hjælp til husholdning og hjælpemidler skal være en service, ikke en kamp.

    Ældreboliger og aktivitetscentre skal tilbyde gratis gymnastik og træning.

    Mimrekortet skal genindføres og gælde alle zoner uden at koste noget (tog, bus og letbane kører alligevel).

    Den kommunale hjemmepleje skal opgraderes, så det bliver et stabilt og trygt personale, der kommer i ens hjem. Der skal udføres grundig rengøring.

    Plejehjem skal have den nødvendige økonomi og personale til at drive et nutidigt og trygt sidste hjem, der passer til ens behov.

    Hjælp til ældre skal gives med både kulturel og sproglig forståelse.

    Ældreråd skal tages alvorligt og have større indflydelse.

Det lyder jo godt nok som Dansk Folkepartis partiprogram, men her skal man naturligvis huske, at gennemsnitsalderen for kommunister er halvfems. Der var vistnok engang noget med proletariatets diktatur, men det var naturligvis, før de ”venstreorienterede” blev demokrater, og arbejderklassen blev racistisk og sexistisk og stemte på Trump.

Karl Marx Bevar Os!

Published inUncategorized

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *