Magi

Vi lever i et kollektivt univers. Individualisme har ingen plads i det.

Selv vore seksuelle præferencer er ikke længere ”en privatsag”. Ligesom i sin tid hagekorsflaget er regnbueflaget overalt og forkynder, at kun homoseksualitet, den kønsløse kønslighed, er legal.

Men magien står uden for den institutionaliserede religion, fascismen. Magikeren må af nødvendighed stå uden for verden for at kunne manipulere den.

Det er den retfærdiges frygtelige magt, i pagt med verdens grund, og dermed uimodtagelig for fremskridt og folkestyre i kraft af sin ubestikkelige menneskelighed. Det er derfor, vi konstant får at vide, at vi er en del af samfundet, og hvis dette er for abstrakt, af de rødhåredes klub, der kæmper for de rødhåredes rettigheder og frihed til at købe de tilhørende mærkevarer, enhver anden end frihed for udbytning.

Magikeren må således befri sig for alle sådanne friheder for at kunne forpligte sig over for sig selv og andre. For den ”identitetspolitik”, der fortæller ham, hvem og hvad han er og skal være, og forsikrer ham om, at han ikke er i besiddelse af nogen natur eller menneskelighed, der eventuelt kunne vanskeliggøre en sådan transition.

Intet er således mere velkomment end en mand, der fantaserer om at være en kvinde, eller måske en damecykel, fór det er han da, når han siger det! Herimod er alle magikerens forhold individuelle, en pagt, til sin elskede og sin skæbne.

Ethvert civiliseret samfund bygger på sådanne forhold, den, der er ansvarlig for en, og den, man er ansvarlig for. Ingen kan være ansvarlig over for en masse eller et princip.

Det er altså en hel tankegang, omhyggeligt inokuleret fra barndommen, som vi må lægge bag os, hvis vi skal gøre os noget som helst håb om at blive magikere.