Som alle andre myter er gralen gennem årene blevet forvrøvlet i det uendelige. Det begyndte ganske uskyldigt i det femtende århundrede, hvor John Hardyng foreslog, at SANGREAL i stedet for SAN-GREAL, den hellige gral, kunne deles SANG-REAL, det kongelige blod, eftersom den havde tjent som kar for blodet af kongernes konge.
Dette blev i 1982 i bogen ”Holy Blood, Holy Grail” til, at merovingerne var efterkommere af Jesus og Maria Magdalene! På dette tidspunkt var den kætterske sekt katharerne og tempelridderne, et bankfirma, der opfandt traveller’s cheques, blevet ínvolveret som gralens vogtere.
Mysterierne omkring disse ”ordener” var ikke overraskende opfundet af konkurrenten, som vi allerede har set talrige eksempler på. Tempelridderne rygtedes at være johannitter og at være i besiddelse af Johannes Døbers hoved på det oprindelige sølvfad.
Dette kan muligvis være årsag til forvirringen, eftersom i ”Peredur son of Efrawg” gralen er et fad med et – oprindelig talende – afhugget hoved. Den uhelbredeligt sindssyge Himmler, der stod bag Holocaust, er ofte blevet taget til indtægt for en ”okkult” nazisme, hvor Hitler stort set begrænsede sine hedenske ritualer til at klippe julepynt (der findes dog et inkriminerende foto af Føreren sammen med julemanden).
Otto Rahn var en typisk repræsentant for det nittende og tyvende århundredes demokratiske, nationalistiske og racistiske strømninger, der kulminerede i nazismen. Han var overbevist om, at gralen var at finde i eller omkring Montsegur, katarernes Masada, ligesom der i dag er galninge, der leder efter pagtens ark i tempelbjerget.
Heinrich, der gerne påtog sig titel af gralsridder, havde fået en ny hobby, og Otto blev optaget i den tyske intellektuelle elite, SS, mennesker af samme intelligens og moralske habitus som dem, der i dag står bag kritisk raceteori. Uheldigvis havde han svært ved dæmoniseringen af kolleger, et sine qua non for en politisk korrekt akademiker.
Hertil kom, at han var homoseksuel, og ikke i den politisk korrekte ”mandige” form, som dyrkedes i SA. Det førte til et ophold i en koncentrationslejr (dog ikke som fange).
I 1939 genoptog han på egen hånd sin jagt på gralen på Montsegurs bjergsider, hvor han frøs ihjel. Det er karakteristisk, at Dan Brown blev sagsøgt af forfatterne til sin inspirationskilde, der åbenbart heller ikke selv opfattede deres produkt som et faglitterært værk.
Be First to Comment