Hvad er det for noget?

Vi har været vidt omkring, og det er der naturligvis en grund til. Man kan sammenligne med et puslespil, der ligger på et bord med bagsiden opad.

Dette er den verden, læseren kender. For hvert nedslag i den overnaturlige fænomenologi vender vi en brik.

Det ligner ikke noget, men efterhånden danner billedet sig. Nogle få brikker hænger allerede sammen.

Genius, hvad enten som daimon eller nekydaimon, skytsengel eller dødekult. Vi er vokset op med forestillingen om den upersonlige, abstrakte Gud, nu er det en personlig, fysisk gud, vi skal til at vænne os til, salmistens eli, min gud.

Den kausale verden har akausale sprækker som huller i et tag, hvorigennem vi skimter en blå himmel. Kan vi muligvis komme ud i fri luft?

Skuespilleren Terry-Thomas, der led af Parkinson, var ude af stand til at komme igennem en dør, men opdagede, at han kunne danse igennem den. Kan vi lære at danse, som de vilde?

Det er en sær dans. Det varer trods alt lidt, inden det ganske formålsløst at klavre op på ryggen af et stort prustende dyr bliver at ride – det forekommer os måske umiddelbart, at vi lige så godt kunne sætte os overskrævs på et kosteskaft.

Det hele virker så fremmed. Og det plejer ”det overnaturlige” trods alt ikke at gøre, gyngehesten i barnekammeret og den altenative kæphest, Crowley og zoneterapi.

Dette er anderledes, og det gør os lidt bekymrede. Og så er det svært, i modsætning til Fadervor og Black Lives Matter.

Kan det virkelig passe, at alt, hvad der står i Politiken, er løgn? At det hele er en konspiration, som vi selv sælger ved døren?

There is no Santa Claus? Men hvad er der så?

Tohu wabhohu? Et akausalt chaos, hvor der gælder ganske andre love?

En ”levende” verden, der hænger sammen med os på en urovækkende måde, vi slet ikke kan fatte. Et univers hinsides Rutherford og Freud?

Måske skulle man holde op med at læse lige nu og her, hvor endnu ingenting rigtigt er faldet på plads, blot et par fnug og ikke nok til at sne os inde eller lukke os ude i en fremmed verden, hvor der ikke er noget signal. Ja, det er den verden, mennesket har vidst besked om i årtusinder, men nu er den lukket.

POLICE LINE DO NOT CROSS. NON PLUS ULTRA.

Og det er der selvfølgelig en grund til – spørg bare folkekirkepræsten, der aldrig kunne falde på at beskæftige sig med nogen form for religion. Hvad er det for noget?

GRIMOIRE, s. 685