Magi og videnskab må nødvendigvis forekomme det moderne menneske at være modsætninger. Dette skyldes imidlertid ikke, som mange tror, modsætningen mellem (over)tro og viden, men mellem fænomenerne og den tro eller metafysik, som videnskaben er grundet på.
Hvis ikke kristendommen var kommet imellem, kunne meget have set anderledes ud. Vi ville formodentlig hverken have haft den guddommelige fornuft og uimodsigelige kausalitet eller den spiritistiske sjæl eller bevidsthed.
Videnskaben udspringer af magien, der er ældre end religionen. Men den havde den kristne religion at slås med, yderligere primitiviseret og forarget af protestantismen.
Først nu begynder fysikken at frigøre sig fra kreationismen, men uden noget brugbart alternativ, idet den såkaldte hjerneforskning ikke har udviklet sig stort siden Descartes. Opgøret med den magiske tankegang er således ikke primært videnskabens, men kirkens.
Det kom i det sekstende århundrede, hvor den udfordredes af ”den nye verden”, intellektuelt i form af renæssancemagigen og geografisk af opdagelserne. Og ligesom i dag var det farligste kætteri (troen på) overnaturlige fænomener. Først tilskrev man dem ”overtro”, men da de persisterede, anså man det for nødvendigt at bekæmpe dem, i form af det, der er blevet overleveret til os som ”hekseforfølgelserne”.
Be First to Comment