JFK

Den første og største konspirationsteori er givetvis JFK, som populariseret af Oliver Stone et kvart århundrede after the fact. Han forsøgte for nylig at piske det døde og begravede øg i den (lige så) dokumentariske ”JFK Revisited: Through the Looking Glass”.

Denne gang var Donald Sutherland uheldigvis ikke ved hånden til at levere en slags alternativ teori, og det blev dermed ved de mystiske omstændigheder. So who killed Cock Robin?

Lyndon B. Johnson? CIA?

Mafiaen? Noget må der jo være om snakken, eftersom flere er døde, der kendte nogen, der kendte nogen, der havde en god historie, end arkæologer efter åbningen af Tutankhamons grav.

Nogen loner, som Warrenkommissionen ville have os til at tro, var the lone gunman godt nok ikke. Faktisk dyrkede han omgang med så mange lyssky personer, at han ofte var nødt til at være flere steder på en gang.

Noget mindre ophidsende var hans dokumenterede liv som en sensationshungrende neurotisk taber og hans ulykkelige kærlighedsaffære med Sovjetunionen og John F. Kennedy. Faktisk er attentatet og hans psykologiske profil det eneste, der passer sammen i denne unødvendigt spegede sag.

Derimod er jeg overbevist om, at der ligger en konspiration bag mordet på Martin Luther King. Hans bemærkning om, at ”humans beings should not be judged by the color of their skin but by the content of their character”, må allerede dengang have virket som en rød klud på tilhængere af Kritisk Raceteori.

I have a dream that one day on the red hills of Georgia, the sons of former slaves and the sons of former slave owners will be able to sit down together at the table of brotherhood.

”Little black boys and black girls joining hands with little white boys and white girls as sisters and brothers.” Ja, prøv det i det moderne amerikanske skolesystem, hvis du vil have besøg af FBI!