Biden wants to be a war president. Det gik ikke så godt i Afghanistan, så nu forsøger han sig i Ukraine.
Hitler klarede sig bedre som general, men på et tidpunkt måtte han erkende sit nederlag. Det tyske folk havde svigtet og fortjente ikke at overleve.
Biden, i de sidste stadier af dementia senilis, ønsker ikke, at Amerika skal overleve ham. For ham og hans meningsfæller er det en vederstyggelighed, grundlagt på folkedrab og negerslaveri.
Dog først og fremmest fordi det amerikanske folk vragede hans oplyste enevælde til fordel for en præsident, der gav dem mad på bordet. Så han afskaffede retssystemet og slap sine dødspatruljer løs på dem, cried havoc and let slip the dogs of war.
Han ved, at de ønsker en tilbagevenden til fred og velstand som før det progressive statskup. Men det betyder ikke noget, hvad disse deplorables mener, eller at selv hans egne pakker deres kufferter.
Det vækker naturligt nok også bekymring i Natos førerbunker. Skulle man aflyse Barbarossa?
Det er godt nok lykkedes Biden at stable små ti tusind tropper på benene i en hær, som generalerne frygter, er på randen af mytteri. Kina giver pokker i papirtigerens protester imod deres anneksion af Taiwan.
For tredive år siden brød Sovjetstaten sammen. Nu er det Amerikas tur.
Putin har vundet den kolde krig, og det er naturligvis den egentlige grund til den selvmorderiske krig mod Rusland. Uheldigvis repræsenterer selv Europa ikke nogen enig front.
Skønt grundlæggende enig med Hitler om nødvendigheden af at likvidere Sovjetunionen forhindrede nationale hensyn som bekendt Churchill i at slutte sig til vatikanets og Hitlers korstog. Der er håb endnu.
Be First to Comment