”It was one of the scientific sensations of the year 2020. For the first time evidence was presented for the existence of a parallel universe.
As though that weren’t enough, the universe was described precisely. It is said to have originated at the same time as our universe and to be a direct mirror of it.
That means that from our point of view time runs backwards in the parallel universe. If you assume this theory comes from unserious tinfoilhatters or conspiracy theorists, you’re wrong, because none other than NASA scientists have presented this sensational thesis.”
Tænk engang over det! I en anden dimension sidder i dette øjeblik en nøjagtig kopi af dig, bortset fra, at han kommer tandpastaen fra tandbørsten ind i tuben og døde, før han blev født. Der er mange videnskabsmænd, der mener, at der er et uendeligt antal dimensioner, men det er første gang, et sådant er blevet observeret.
Der er blot et problem. Det er det rene skære nonsens.
Men hvorfor skulle det egemtlig være det? Videnskaben opdager jo nye ting hele tiden – såsom mørkt stof, som den har opdaget, at den ikke kan opdage, fordi det er for mørkt.
Hvad der måske ikke helt er gået op for den kulørte presse, er, at teorier ikke er opdagelser, lige meget hvor fantastiske de er. Hvor flåden er grundstødt, trives skipperhistorierne.
Fysikerne farer stadig forvildet rundt i Københavnertolkningen fra 1927. Videnskaben opdager ikke noget, eftersom der ikke er mere at opdage inden for grænserne af dens aktuelle metafysik.
Det skal du ikke sige til en videnskabsmand, ligesom du heller ikke skal fortælle en teolog, at Jesus ikke er en historisk person. Det betyder nemlig ikke noget, at du har læst ti tusind bøger, og akademikeren har læst ti, så længe det er de rigtige ti, han har læst, alle trykt i dette år.
Be First to Comment