Skip to content

Respekt

”Han havde adskillige store roller bag sig, men det var som sig selv, skuespilleren John Boyega fra London fik hele verdens opmærksomhed 3. juni 2020,” fortæller Politiken i dag. Ved et tilfælde.

Den dag var han og hans storesøster Grace Boyega gået i Hyde Park for at deltage i en Black Lives Matter-demonstration. Mens arrangørerne ventede på en taler, rakte en af dem en megafon til John Boyega og spurgte, om han ikke lige kunne sige et par ord.

Det blev til en fem minutter lang spontan og oprevet tale i skyggen af de racistiske drab på George Floyd, Breonna Taylor og mange andre som dem. Undervejs begyndte hans stemme at krakelere af anstrengelse og bevægelse, mens han talte om at blive betragtet som værdiløs på grund sin hudfarve.

’Jeg ved ikke, om jeg har en karriere efter i dag’, sagde han, da han havde grebet megafonen.”

Nej, det må have krævet mod. Heldigvis vil der altid være filmstjerner med adskillige store roller bag sig, der ikke blot tør sige, at de bliver betragtet som værdiløse på grund af deres hudfarve, men som er villige til at risikere deres karriere ved at tale Hollywood midt imod.

Hvad Boyega gjorde, svarer til, at nogen i Tyskland i 1940 havde rejste sig op og spurgt, hvor længe man skulle finde sig i, at jøder voldtog ariske kvinder. Så længe der findes sådanne uforfærdede sandhedsvidner, er der håb for verden!

Published inUncategorized

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *